Paul might have urged upon Philemon his duty as a Christian; but he chose rather the language of entreaty: "As Paul the aged, and now also a prisoner of Jesus Christ, I beseech thee for my son Onesimus, whom I have begotten in my bonds; which in time past was to thee unprofitable, but now profitable to thee and to me." | |
Mesterens efterfølgere kapitel 43. 243. Fra side 457 i den engelske udgave. | tilbage |
Paulus kunne have påmindet Filemon om hans pligt som kristen, men han valgte i stedet at bruge bønfaldende ord: "Sådan som jeg er, den gamle Paulus, og nu tilmed Jesu Kristi fange, beder jeg dig for mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, for Onesimus, som før ikke var dig til "gavn", men nu er til gavn for både dig og mig." |