Once more Paul has an opportunity to uplift before a 495 wondering multitude the banner of the cross. As he gazes upon the throng before him,--Jews, Greeks, Romans, with strangers from many lands,--his soul is stirred with an intense desire for their salvation. He loses sight of the occasion, of the perils surrounding him, of the terrible fate that seems so near. He sees only Jesus, the Intercessor, pleading before God in behalf of sinful men. With more than human eloquence and power, Paul presents the truths of the gospel. He points his hearers to the sacrifice made for the fallen race. He declares that an infinite price has been paid for man's redemption. Provision has been made for him to share the throne of God. By angel messengers, earth is connected with heaven, and all the deeds of men, whether good or evil, are open to the eye of Infinite Justice.

Endnu engang får Paulus tilladelse til at løfte korsets banner foran en undrende skare. Mens han stirrer på sværmen foran sig, jøder, grækere, romere og udlændinge fra mange lande, betages hans sjæl af et brændende ønske om deres frelse. Han glemmer, hvad det er, der sker, glemmer de farer, der omgiver ham og den frygtelige skæbne, der synes at være så nær. Han ser kun Jesus, talsmanden, der overfor Gud taler syndige menneskers sag. Med overmenneskelig veltalenhed og kraft forkynder Paulus evangeliets sandhed. Han viser sine tilhørere det offer, der er blevet bragt for den faldne menneskeslægt. Han erklærer, at en uendelig høj pris er blevet betalt for menneskets frelse. Der er sørget for, at det kan komme til at dele tronen med Gud. Ved guddommelige sendebud er der skabt forbindelse mellem himmel og jord og alle menneskers handlinger, hvad enten de er gode eller onde, er klart synlige for den evige Dommer.