The apostle does not here refer to the openly irreligious, but to the professing Christians who make inclination their guide, and thus become enslaved by self. Such are willing to listen to those doctrines only that do not rebuke their sins 505 or condemn their pleasure-loving course. They are offended by the plain words of the faithful servants of Christ and choose teachers who praise and flatter them. And among professing ministers there are those who preach the opinions of men instead of the word of God. Unfaithful to their trust, they lead astray those who look to them for spiritual guidance.


Mesterens efterfølgere kapitel 49. 267.     Fra side 504 i den engelske udgave.tilbage

Paulus' sidste brev

Her hentyder apostlen ikke til de åbenlyst irreligiøse, men til de kristne af navn, som lader sig lede af tilbøjeligheder og således bliver jegets slaver. Den slags mennesker er kun villige til at lytte til sådanne lærdomme, som ikke bebrejder dem deres synder eller fordømmer deres forlystelsessyge. De føler sig krænkede over Kristi tjeneres klare ord og vælger sig lærere, som roser dem og smigrer dem. Og blandt anerkendte forkyndere findes der nogle, som prædiker menneskers tanker i stedet for Guds ord. Ved at svigte deres pligt vildleder de dem, der søger til dem for at få åndelig vejledning.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.