Thus it had been with Peter and his fellow disciples. Christ was the revealer of truth to the world. By Him the incorruptible seed--the word of God--was sown in the hearts of men. But many of the most precious lessons of the Great Teacher were spoken to those who did not then understand them. When, after His ascension, the Holy Spirit brought His teachings to the remembrance of the disciples, their slumbering senses awoke. The meaning of these truths flashed upon their minds as a new revelation, and truth, pure and unadulterated, made a place for itself. Then the wonderful experience of His life became theirs. The Word bore testimony through them, the men of His appointment, and they proclaimed the mighty truth, "The Word was made flesh, and dwelt among us, . . . full of 521 grace and truth." "And of His fullness have all we received, and grace for grace." John 1:14, 16.

Sådan var det gået Peter og hans meddisciple. Kristus var den, der havde åbenbaret sandheden for verden. Ved ham var den uforkrænkelige sæd Guds ord blevet sået i menneskers hjerter. Men mange af den store lærers mest værdifulde lærdomme var blevet talt til mennesker, som dengang ikke forstod dem. Da Helligånden efter Jesu himmelfart fik disciplene til at mindes disse lærdomme, blev deres slumrende erkendelse vakt. Betydningen af disse sandheder gik op for dem som en ny åbenbaring og ren og uforfalsket sandhed banede sig vej til deres sind. Så tilegnede de sig den vidunderlige erfaring om hans liv. Ordet blev bevidnet ved dem, de mænd, han havde udvalgt og de forkyndte den mægtige sandhed: "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, ..... fuld af nåde og sandhed." Thi af hans fylde har vi alle modtaget og det nåde over nåde." Joh. 1,14. 16.