Among the cliffs and rocks of Patmos, John held communion with his Maker. He reviewed his past life, and at thought of the blessings he had received, peace filled his heart. He had lived the life of a Christian, and he could say in faith, "We know that we have passed from death unto life." 1 John 3:14. Not so the emperor who had banished him. He could look back only on fields of warfare and carnage, on desolated homes, on weeping widows and orphans, the fruit of his ambitious desire for pre-eminence.

Blandt Patmos klipper og klinter havde Johannes samfund med sin Skaber. Han genoplevede sit liv i erindringen og ved tanken om de velsignelser, han havde modtaget, fyldtes hans hjerte af fred. Han havde levet en kristens liv og han kunne sige med tro: "Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet." 1Joh. 3,14. Således gik det ikke den kejser, der havde forvist ham. Han kunne kun se tilbage på krige og blodsudgydelse, på forladte hjem, på grædende enker og faderløse børn, resultatet af hans ærgerrige stræben efter fremragende overlegenhed.