Jesus, the brightness of the Father's glory, thought "it not a thing to be grasped to be on an equality with God, but emptied Himself, taking the form of a servant." Philippians 2:6, 7, R.V., margin. Through all the lowly experiences of life He consented to pass, walking among the children of men, not as a king, to demand homage, but as one whose mission it was to serve others. There was in His manner no taint of bigotry, no cold austerity. The world's Redeemer had a greater than angelic nature, yet united with His divine majesty were meekness and humility that attracted all to Himself.


Med Mesteren på bjerget kapitel 2. 22.     Fra side 14 i den engelske udgave.tilbage

Saligprisningerne

Jesus, som er afglansen af Faderens herlighed, holdt det ej »for et røvet bytte at være Gud lig, man han gav afkald og tog tjenerskikkelse på". (Fil. 2,6-7). Han var villig til at gennemgå livets ringe erfaringer, medens han vandrede omkring iblandt menneskene, ikke som en konge for at kræve hyldest, men som en, hvis opgave var at tjene andre. Hans fremtræden bar intet præg af skinhellighed eller kold strenghed. Verdens genløser havde en natur, som var højere end englenes, men hans guddommelige storhed var forenet med en sagtmodighed og en ydmyghed, der drog alle til ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.