The Saviour's words have a message of comfort to those also who are suffering affliction or bereavement. Our sorrows do not spring out of the ground. God "doth not afflict willingly nor grieve the children of men." Lamentations 3:33. When He permits trials and afflictions, it is "for our profit, that we might be partakers of His holiness." Hebrews 12:10. If received in faith, the trial that seems so bitter and hard to bear will prove a blessing. The cruel blow that blights the joys of earth will be the means of turning our eyes to heaven. How many there are who would never have known Jesus had not sorrow led them to seek comfort in Him!

»Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes«
Den sorg, som her omtales, er hjertets oprigtige bedrøvelse over syden. Jesus siger: »Og jeg - når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig". (Joh. 12,32). Og når nogen drages, således at han ser Jesus ophøjet på korset, indser han menneskets syndighed. Han ser, at det er synden, der hudstrøg og korsfæstede herlighedens herre. Han ser, at skønt han er blevet elsket med en usigelig ømhed, har hans liv været en uafbrudt række af utaknemmelighed og genstridighed. Han har svigtet sin bedste ven og misbrugt himmelens kosteligste gave. Han har igen korsfæstet sig Guds søn og på ny gennemboret dette blødende og knuste hjerte. Han er skilt fra Gud ved et syndens svælg, som er både mørkt og bredt og dybt, og han sørger med et sønderbrudt hjerte.