»I er jordens salt«
Saltet tillægges værdi på grund af dets bevarende egenskaber; og når Gud kalder sit folk for salt, er det for at lære dem, at hans hensigt med at gøre dem til genstand for sin nåde er, at de skal blive et middel til andres frelse. Guds hensigt med at udvælge sig et folk frem for hele verden var ikke blot den at kunne antage dem som sønner og døtre, men at verden gennem dem måtte kunne modtage den nåde, som er åbenbaret til frelse. (Tit. 2,11). Da Gud udvalgte Abraham, var det ikke udelukkende for, at han kunne være Guds særskilte ven, men for, at han skulle blive en formidler af de særegne rettigheder, som Herren ønskede at tilstå folkeslagene. I sin sidste bøn sammen med disciplene før korsfæstelsen sagde Jesus: »Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.« (Joh. 17,19). På lignende måde vil kristne, der er blevet renset ved sandheden, besidde frelsende egenskaber, som bevarer verden fra fuldstændig moralsk fordærvelse.