With sadness Jesus looks into the upturned faces before Him. He notes the spirit of revenge that has stamped its evil imprint upon them, and knows how bitterly the people long for power to crush their oppressors. Mournfully He bids them, "Resist not him that is evil: but whosoever smiteth thee on thy right cheek, turn to him the other also."

Hele Jesu liv på jorden var en åbenbaring af dette princip. Det var for at bringe livets brød til sine fjender, Frelseren forlød sit himmelske hjem. Skønt han fra krybben til graven var udsat for bagvaskelse og forfølgelse, førte alt dette for hans vedkommende kun til udslag af en tilgivende kær lighed. Ved profeten Esajas siger han: »Min ryg bød jeg frem til hug, mit skæg til at rives, mit ansigt skjulte jeg ikke for hån og spyt.« »Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes han oplod ikke sin mund!« (Es. 50,6; 53,7). Og fra korset på Golgatha lyder ned gennem alle tider hans forbøn for sine mordere og håbets budskab til den døende røver.