No one can give place in his own heart and life for the stream of God's blessing to flow to others, without receiving in himself a rich reward. The hillsides and plains that furnish a channel for the mountain streams to reach the sea suffer no loss thereby. That which they give is repaid a hundredfold. For the stream that goes singing on its way leaves behind its gift of verdure and fruitfulness. The grass on its banks is a fresher green, the trees have a richer verdure, the flowers are more abundant. When the earth lies bare and brown under the summer's parching heat, a line of verdure marks the river's course; and 82 the plain that opened her bosom to bear the mountain's treasure to the sea is clothed with freshness and beauty, a witness to the recompense that God's grace imparts to all who give themselves as a channel for its outflow to the world.

Ingen kan i sit eget hjerte og liv afgive plads for Guds velsignelses flod til at strømme ud til andre uden i sig selv at erholde en rig belønning. De bjergskråninger og sletter, der skaffer vandstrømmene fra bjerget en udløbskanal på disses vej til havet, lider intet tab derved. Hvad de giver, erstattes hundredfold; thi idet bækken nynnende går sin gang, efterlader den sin gave i form af frugtbarhed og yppig vækst. Græsset langs dens bred der har en friskere farve, træerne står frodigere, og der er en større rigdom af blomster. Når jorden om sommeren henligger bar og brun i den brændende hede, kendetegnes bækkens løb ved et bælte af grønt, medens den flade mark, der oplod sit skød for at føre bjergets værdier ud til havet, klædes med friskhed og skønhed et vidnesbyrd om den belønning, Guds nåde skænker alle, der helliger sig til den opgave at formidle dens udstrømning til verden.