Prayer is not an expiation for sin; it has no virtue or merit of itself. All the flowery words at our command are not equivalent to one holy desire. The most eloquent prayers are but idle words if they do not express the true sentiments of the heart. But the prayer that comes from an earnest heart, when the simple wants of the soul are expressed, as we would 87 ask an earthly friend for a favor, expecting it to be granted--this is the prayer of faith. God does not desire our ceremonial compliments, but the unspoken cry of the heart broken and subdued with a sense of its sin and utter weakness finds its way to the Father of all mercy.

Bøn er ikke et sonemiddel for synd; den besidder i sig selv ingen kraft eller fortjeneste. Alle de smukke ord, der står til vor rådighed, opvejer ikke en eneste hellig attrå. Den mest veltalendes bønner er kun tomme ord, hvis de ikke udtrykker de sande følelser i hjertet. Men den bøn, der kommer fra et oprigtigt hjerte og er et udtryk for sjælens virkelige trang, ligesom når vi beder en jordisk ven om en tjeneste i forventning om, at den vil blive efterkommet dette er troens bøn. Gud attråer ikke vore formelle høflighedsbeviser; men det tavse råb fra et hjerte, som er sønderknust og nedbøjet under følelsen af sin store skrøbelighed, finder vej til al barmhjertigheds fader.