No soul is ever finally deserted of God, given up to his own ways, so long as there is any hope of his salvation. "Man turns from God, not God from him." Our heavenly Father follows us with appeals and warnings and assurances of compassion, until further opportunities and privileges would be wholly in vain. The responsibility rests with the sinner. By resisting the Spirit of God today, he prepares the way for a second resistance of light when it comes with mightier power. Thus he passes on from one stage of resistance to another, until at last the light will fail to impress, and he will cease to respond in any measure to the Spirit of God. Then even "the light that is in thee" has become darkness. The very truth we do know has become so perverted as to increase the blindness of the soul.


Med Mesteren på bjerget kapitel 4. 96.     Fra side 93 i den engelske udgave.tilbage

Det rette motiv i tjenesten

Gud forlader aldrig en eneste sjæl for stedse og lader den gå sine egne veje, så længe der er noget håb om, at den kan frelses. Vi vender os bort fra Gud, ikke Gud fra os. Vor himmelske Fader følger os med kald, advarsler og forsikringer om medlidenhed, indtil fortsatte anledninger og privilegier ville være ganske unyttige. Ansvaret hviler på synderen. Ved at stå Guds ånd imod i dag bereder han vejen for en ny modstand mod lyset, når det kommer med forøget kraft. Således går han skridt for skridt i sin modstand, indtil lyset til sidst ikke gør noget indtryk, og han lader sig ikke på nogen måde påvirke af Guds ånd. Da vil endog »det lys, der er i dig,« være blevet mørke. Selv den sandhed, som vi er bekendt med, er blevet så forvrænget, at den forøger sjælens blindhed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.