»Ingen kan tjene to herrer«
Kristus siger ikke, at menneskene ikke vil eller ikke skal tjene to herrer, men at de ikke kan. Guds interesser og mammons interesser har intet fællesskab, ingen forbindelse med hinanden. Netop hvor en kristens samvittighed opfordrer ham til at lade være, pålægger ham at fornægte sig selv og byder ham at standse, vil en verdslig overskride grænsen for at følge sine egoistiske tilbøjeligheder. På den ene side af grænsen står Kristi selvfornægtende efterfølger, på den anden finder vi den, der elsker verden og vil behage sig selv den modesyge og letsindige, der svælger i forbuden vellyst. På denne side af stregen må en kristen ikke træde.