»Helliget vorde dit navn«
For at vi skal kunne hellige Herrens navn, kræves det, at de ord, vi taler om det højeste væsen, bliver udtalt med ærbødighed. »Helligt og frygteligt er hans navn.« (Sl. 111,9). Aldrig må vi på nogen som helst måde omgås letsindigt med de titler og benævnelser, der gælder guddommen. Under bøn har vi foretræde for den højeste, og vi bør træde frem for ham med hellig ærefrygt. Englene skjuler deres ansigter for hans åsyn. Keruber og de lysende og hellige serafer nærmer sig hans trone med højtidelig ærbødighed. Hvor meget mere bør så ikke vi, som er dødelig, syndige væsener, vise ærbødighed, når vi kommer til Herren, vor skaber!