But you are as a child who is not yet placed in control of his inheritance. God does not entrust to you your precious possession, lest Satan by his wily arts should beguile you, as he did the first pair in 111 Eden. Christ holds it for you, safe beyond the spoiler's reach. Like the child, you shall receive day by day what is required for the day's need. Every day you are to pray, "Give us this day our daily bread." Be not dismayed if you have not sufficient for tomorrow. You have the assurance of His promise, "So shalt thou dwell in the land, and verily thou shalt be fed." David says, "I have been young, and now am old; yet have I not seen the righteous forsaken, nor his seed begging bread." Psalm 37:3, 25. That God who sent the ravens to feed Elijah by the brook Cherith will not pass by one of His faithful, self-sacrificing children. Of him that walketh righteously it is written: "Bread shall be given him; his waters shall be sure." "They shall not be ashamed in the evil time: and in the days of famine they shall be satisfied." "He that spared not His own Son, but delivered Him up for us all, how shall He not with Him also freely give us all things?" Isaiah 33:16; Psalm 37:19; Romans 8:32. He who lightened the cares and anxieties of His widowed mother and helped her to provide for the household at Nazareth, sympathizes with every mother in her struggle to provide her children food. He who had compassion on the multitude because they "fainted, and were scattered abroad" (Matthew 9:36), still has compassion on the suffering poor. His hand is stretched out toward them in blessing; and in the very prayer which He gave His disciples, He teaches us to remember the poor.


Med Mesteren på bjerget kapitel 5. 113.     Fra side 110 i den engelske udgave.tilbage

Herrens bøn

Men du er ligesom et barn, der endnu ikke har fået rådighed over sin arv. Gud betror dig ikke din dyrebare ejendom, for at ikke Satan med sine listige kunstgreb skal bedrage dig, ligesom han bedrog det første menneskepar i Eden. Kristus opbevarer den for dig i sikkerhed uden for ødelæggerens rækkevidde. Ligesom banet vil du daglig få, hvad der kræves til dagens behov. Hver dag må du bede: »Giv os i dag vort daglige brød.« Bliv ikke forfærdet, om du ikke har nok til i morgen. Du har forsikringen i hans løfte om, at der visselig vil blive sørget for dig. David sagde: »Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg den retfærdige forladt eller hans afkom tigge sit brød.« Den Gud, der sendte ravne med føde til Elias ved bækken Krit. vil ikke forbigå et eneste af sine trofaste, selvopofrende børn. Om den, der vandrer i retfærd, er der skrevet: »Han får sit brød, og vand er ham sikret.« »De beskæmmes ikke i onde tider, de mættes i hungerens dage.« »Han, som jo ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?« (Sl. 37,25; Es. 33,16; Sl. 37,19; Rom. 8,32). Han, som tog sig af sin moder i hendes enkestand med dens byrder og bekymringer og hjalp hende med at skaffe det nødvendige til familien i Nazareth, har medlidenhed med enhver moder i hendes slid med at skaffe føde til sine børn. Han, som ynkedes over folkeskarerne, fordi »de var vanrøgtede og forkomne (Matt. 9,36), har endnu medynk med de fattige, der lider. Hans hånd er udrakt mod dem med velsignelse, og netop i den bøn, han gav sine disciple, lærer han dem at komme de fattige i hu.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.