When we pray, "Give us this day our daily bread," we ask for others as well as ourselves. And we acknowledge that what God gives us is not for 112 ourselves alone. God gives to us in trust, that we may feed the hungry. Of His goodness He has prepared for the poor. Psalm 68:10. And He says, "When thou makest a dinner or a supper, call not thy friends, nor thy brethren, neither thy kinsmen, nor thy rich neighbors. . . . But when thou makest a feast, call the poor, the maimed, the lame, the blind: and thou shalt be blessed; for they cannot recompense thee: for thou shalt be recompensed at the resurrection of the just." Luke 14:12-14.

Når vi beder: »Giv os i dag vor daglige brød,« beder vi for andre såvel som for os selv, og vi erkender, at hvad Gud giver os, er ikke vort alene. Gud betror os det, for at vi må kunne mætte de hungrige. I sin godhed har han sørget for de arme. (Sl. 68,11). Og han siger: »Når du beder gæster til middag eller aften så indbyd ikke dine venner eller brødre, alle dine slægtninge eller dine rige naboer ..... Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« (Luk. 14,12-14).