»Døm ikke, for at I ikke skal dømmes«
Anstrengelse for at fortjene frelse ved egne gerninger vil uundgåeligt lede til ophobning af menneskelige krav som et bolværk imod synd; for når menneskene ser, at det ikke lykkes dem at holde loven, vil de opstille regler og forebringer efter eget påfund for at tvinge sig selv til at adlyde. Alt dette leder tankerne bort fra Gud og hen til dem selv. Hans kærlighed uddør i hjertet, og dermed tilintetgøres også kærligheden til deres medmennesker. Ved sin mangfoldighed af forordninger og krav vil et af mennesker opfundet religionssystem lede sine forfægtere til at dømme alle, der ikke holder mål med det foreskrevne menneskelige ideal. En egenkærlig og indsnævret kritisk ånd kvæler de ædle og højsindede følelser og gør menneskene til egoistiske dommere og smålige spioner.