Jesus looked upon those who were assembled to hear His words, and earnestly desired that the great 132 multitude might appreciate the mercy and loving-kindness of God. As an illustration of their need, and of God's willingness to give, He presents before them a hungry child asking his earthly parent for bread. "What man is there of

Jesus betragtede dem, der var samlet for at høre hans ord, og ønskede inderligt, at den store skare måtte vurdere Guds nåde og miskundhed. For at belyse deres trang og Guds villighed til at give taler han til dem om et sultent barn, der beder sine jordiske forældre om brød. »Findes der mon nogen fader iblandt jer,« sagde han, »som vil give sin søn en sten, når han beder om brød?« Han henviser til forældres ømme, naturlige kærlighed til deres børn og siger derpå: »Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!« Intet menneske med et faderhjerte ville afvise sin søn, som er sulten og beder om brød. Kunne de tænke sig ham i stand til at drive spøg med sit barn, i stand til ondskabsfuldt at plage barnet ved at foregøgle det noget blot for at påføre det skuffelse« Ville han love at give det god og nærende føde og så give det en sten? Og skulle nogen vanære Gud ved at tænke, at han ikke ville svare på sine børns bønner?