In the road to death the whole race may go, with all their worldliness, all their selfishness, all their pride, dishonesty, and moral debasement. There is room for every man's opinions and doctrines, space to follow his inclinations, to do whatever his self-love may dictate. In order to go in the path that leads to destruction, there is no need of searching for the way; for the gate is wide, and the way is broad, and the feet naturally turn into the path that ends in death.


Med Mesteren på bjerget kapitel 6. 138.     Fra side 138 i den engelske udgave.tilbage

Ikke dom, men handling

På vejen til døden kan hele menneskeheden færdes med al sin verdslighed, al sin egoisme, al sin stolthed, uærlighed og moralske fordærvelse. Der er plads nok for ham til at følge sine tilbøjeligheder og til at gøre alt, hvad hans selvkærlighed måtte foreskrive. For at kunne følge den vej, der fører til ødelæggelse, behøver ingen at søge efter vejen, for porten er vid, og vejen er bred, og det er naturligt for foden at bøje af på den sti, der ender med døden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.