"Thou art inexcusable, O man, whosoever thou art that judgest: for wherein thou judgest another, thou condemnest thyself; for thou that judgest doest the same things." Romans 2:1. Thus those who condemn or criticize others, proclaim themselves guilty, for they do the same things. In condemning others, they are passing sentence upon themselves, and God declares that this sentence is just. He accepts their own verdict against themselves. "These clumsy feet, still in the mire, Go crushing blossoms without end; These hard, well-meaning hands we thrust Among the heartstrings of a friend." 125


Med Mesteren på bjerget kapitel 6. 125.     Fra side 124 i den engelske udgave.tilbage

Ikke dom, men handling

»Derfor er du uden undskyldning, menneske! Hvem du end er, som opkaster dig til dommer, thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok de andre, men handler selv på samme vis.« (Rom. 2,1). De, som dømmer eller kritiserer andre, erklærer således sig selv skyldige, for de gør selv de samme ting. Ved at fordømme andre, fælder de dom over sig selv, og Gud siger, at denne kendelse er retfærdig. Han godkender deres dom over sig selv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.