Det er ofte tilfældet, at når en person betynget af en svær byrde står over for en stejl opadgående, ramt af sammenfaldne omstændigheder, og har behov for glade, stærke medhjælpere i arbejdet med, at få det tunge læs opad bakken, går der meget tid med klagen og irettesættelser samt irritation. Men dette hjælper ikke med at komme ud ar situationer; dermed flyttes læsset ikke. Personerne, som betynges mest af læsset, hverken behøver eller fortjener de hårde ord. Disse skulle hellere rettes til dem, som burde have taget på sig sin del af byrderne tidligere. Men hårde ord kunne dog være uegnede, og de ville helt sikkert være uden gavn. Vor første tanke burde i stedet være: Hvordan kan vi sammen løfte byrden? Tiden er dyrebar. For meget står på spil, for at vi kan risikere forsinkelse.