Et vendepunkt nær forstående.
Jeg er dybt bevæget i sindet over det lave mål for gudsfrygt, som gør sig gældende blandt vort folk. Og når jeg tænker på de veer, som blev udtalte over Kapernaum, så tænker jeg på, hvor meget større fordømmelse der vil komme over dem, som kender sandheden og ikke har vandret i overensstemmelse med den, men har vandret ved de blus, som de selv har tændt. Ved nattetide taler jeg alvorsfuldt til folket og bønfalder dem om at spørge deres egen samvittighed: Hvad er jeg? Er jeg en kristen eller er jeg ikke? Er mit hjerte fornyet? har Guds nådes kraft omdannet min karakter? Har jeg angret mine synder? Har jeg bekendt dem? Er de tilgivet? Er jeg ét med Kristus, ligesom han er ét med Faderen? Hader jeg, hvad jeg engang elskede? Elsker jeg nu det, som jeg engang hadede? Agter jeg alt for tab mod Kristi Jesu min Herres kundskabs ypperlighed? Føler jeg at jeg er Jesu Kristi dyrekøbte ejendom; og at jeg til enhver tid må vie mig selv til hans tjeneste.