Dr. Kellogg har fået erfaringer med sparsommelighed. Dette var livets kamp med ham. Men han skal ikke lade sine beregninger, som var nødvendig i hans ungdom, degenerere sig ud i avind og spidsfindigheder. Så længe han er gavmild med de penge han tjener, skal han passe på med at ikke smede rænker, og det fine guld i hans karakter vil således smudses til. Så længe han ser fordelene med at handle sådan, vil han ikke altid kunne se hvordan det vil påvirke andre. Men han kan tillade sig at være fair og redelig i handel. Det er bedre, langt bedre, at opgive nogle af de muligheder der er fået, end at opelske en gerrighed, og derved gøre det til en naturlov. |