Daniels sag blev vist for mig. Selvom han var en mand med samme lidenskaber som vi har, fremviser den inspirerede pen ham som en fejlfri karakter. Hans liv blev givet os som et klart eksempel på hvad et menneske bliver til, også i dette liv, hvis han vil gøre Gud til sin kraft, og udnytte de anledninger og privileger klogt der kommer inden for hans rækkevidde. Daniel var en forstandsmæssig gigant, dog søgte han hele tiden efter større kundskab, efter højere mål. Andre unge mænd havde de samme muligheder; men bøjede ikke al deres kraft for at søge visdom, sådan som han gjorde – den Guds kundskab der står åbenbaret i hans ord og gerninger. Selvom Daniel var en af verdens store mænd, var han ikke stolt og egenmægtig. Han følte behov for at fornyet sin sjæl med bøn, og hver dag bad han indstændigt overfor Gud. Han ville fratages dette privilegium, endog da en løvekule åbnes op for at tage imod ham, hvis han fortsatte med at bede.