Der er nogle svage og forfængelige mennesker på sanatoriet, som ikke er dybde i deres tankesind, eller har principfasthed, som er tåbelige nok til at påvirkes og fordærves ud fra det enkle evangelium fra modens tilhængere. Hvis de ser at læger og ledere giver efter for appetitten så vidt deres forhold tillader det, og klæder sig efter verdens skikke, vil egensindighedens slaver blive bekræftet i deres forvanskede levevaner. De konkluderer at de alligevel ikke er så langt fra den vej, de behøver ikke gøre den store forandring.