Nogle få har moralsk modstandskraft til at modstå fristelse, især appetitten, og praktisere selvfornægtelse. For nogle er det en for stærk fristelse at modstå, at se andre spise det tredje måltid; og de bilder sig ind at de er sultne, skønt følelsen ikke er et kald fra maven efter mad, men et ønske i sindet, som ikke er blevet befæstet af faste principper, og disciplineret til selvfornægtelse. Selvkontrollens og selvbeherskelsens mure bør ikke i et eneste tilfælde svækkes og nedbrydes. Hedningeapostlen Paulus siger, “Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.”