Kristus irettesatte skarpt folkene på denne tid, fordi de ikke havde lært de åndelige lektier fra naturen som de kunne have lært. Alle ting opildner og nedtoner udtrykket til mennesker til Guds kendskab. Det samme guddommelige tankesind som arbejder med naturens ting der taler til menneskenes sind og hjerter, og skaber en uudsigelig bøn for noget de ikke har. Verdens ting kan ikke stilne deres længsel. Alle disse tørstende sjæle tales det guddommelige budskab: “Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.”