Min vejleder sagde: “Gud har ikke nogen plads i denne kærlighed eller i disse tanker. Deres hjerter er fordærvede. De har haft mulighederne, anledninger og fået stort lys, og har ikke udnyttet disse velsignelser. De blev vejet på vægtene og fundet for lette.” Kan denne klasse bibringe denne institution med moralsk styrke? Vil de udbrede Himlens lysstråler? Deres ord og deres eksempel bevidner træets karakter. De har kun en demoraliserende indflydelse.