Hjælpere som har været længst på vort sanatorium, bør nu være ansvarsbevidste medarbejdere, pålidelige på alle steder, trofaste mod pligten, ligesom kompasset vender mod polen. Havde de udnyttet deres anledninger rigtigt, kunne de nu have symmetriske karaktertræk og en dyb og levende erfaring med religiøse ting. Men disse medarbejdere har skilt sig ud fra Gud. Religionen er lagt til side. Det er ikke et indarbejdet princip, der værnes nøje om hvor de kommer hen, i hvilket samfund som de end kommer ud i, viser sig som en anker for sjælen. Jeg ønsker at alle medarbejderne må tænke nøje over at succes i dette liv, og succes for at få det fremtidige liv, beror hovedsagligt på trofasthed over for små ting. Dem som længes efter højere ansvar bør udvise pålidelighed med at udføre pligterne præcis der hvor Gud har sat dem.