Da sanatoriets situation blev vist for mig i et syn, lod Guds engel til at føre mig fra værelse til værelse i de forskellige afdelinger. Samtalen jeg fik lov at høre i sygehjælpernes værelser var ikke af ophøjende karakter og styrker sind eller moral. Den letsindige snak, tåbelige spøg, meningsløs latter, faldt smerteligt i mine ører. De unge er i fare, men de er blinde og ser ikke tendenserne og resultatet af den måde de er på. Unge mænd og piger er indvolveret i frieri. Det synes at være bedårede. Der er intet ædelt, ophøjet eller helliget ved disse bånd; idet de er ansporet af Satan, indflydelsen er sådan at det behager ham. Disse personers advarsler falder upåagtede hen. De er stædige, egensindige og trodsige. De skiller sig hele tiden ud fra Guds lys og kærlighed. De mister al skarpsindighed over for hellige og evige ting; og så længe de ligger kristne pligter på is, har de ikke hjerte for disse religiøse udøvelser. Disse bedragede sjæle vil lære forsent at "den vej er snæver, som fører til liv, og der vil være få på den som finder den."