Bror Bell burde have gjort et meget bedre arbejde end han har gjort for dem, som skulle blive prædikanter. Gud er ikke tilfreds med hans behandling af den sag. Han har ikke tilpasset sig selv situationen. Mænd som ofret meget for at forlade deres arbejdsområder, for at lære hvad de kunne på kort tid, har ikke altid fået den hjælp og opmuntring, som de skulle have fået. Mennesker som har nået en moden alder, endog midtveje i livet og som har deres egne familier, er sat til genstand for unødige vanskeligheder. Bror Bell er selv meget følsom, men han erkender ikke at andre kan føle latterliggørelsens, sarkasmens og kritikkens brod lige så tydeligt som han. Heri har han såret sine brødre og mishaget Gud. Bror Bell af naturen hård, kritisk og nøjeregnende; og han bør hele tiden selv passé på disse punkter, over for sine studrende, både gamle og unge.