Da jeg stod ved min mands dødsleje, vidste jeg at havde andre båret deres del af byrderne, kunne han have levet. Da jeg i sjælspine bad om de tilstedeværende ikke længere måtte bedrøve Guds Ånd med deres hårdhjertethed. Nogle få dage senere, stod jeg selv ansigt til ansigt med døden. Da fik jeg de klareste åbenbarelser fra Gud om mig selv og om menigheden. Under stor svaghed frembar jeg jer mit vidnesbyrd, uden at vide at det ville være min sidste anledning. Har I glemt denne højtidelige lejlighed? Jeg kan aldrig glemme den, for det var som om jeg blev bragt frem for Kristi dommersæde. Jeres frafald, jeres hårdhjertethed, jeres mangel på kærlig og åndelig harmoni, jeres afvigelse fra enkelhed og renhed som Gud vil have I bevarer - jeg kendte det hele; jeg mærkede det hele. Uvenlig kritik, misundelse, strid efter at være højest, var iblandt jer. Jeg har set og hvad det det vil føre til. Jeg var bange for at arbejdet ville koste mit liv, men den interesse jeg nærede for jer fik mig til at tale. Gud talte til jer den dag. Gjorde det noget varigt indtryk?