Mange opløfter sjælen til forfængelighed. Lige så snart en person tror at han har talenter, som kunne bruges i Guds sag, overvurderer han gaven og begynder hellere at tænke høje tanker om sig selv, som om han var menighedens grundpille. Det arbejde som han kunne gøre tilfredsstillende, overlader han til andre med mindre evner, end han selv mener han har. Han tænker og taler om en højere status. Han må lade sit lys skinne frem for mennesker; men i stedet for at nåde, ydmyghed, beskedenhed, venlighed, mildhed og kærlighed skinner ud af hans levemåde, ses selvet, selvets betydning overalt.