Menigheden kan ikke måle sig selv med verden, heller ikke med menneskers meninger, heller ikke med hvad hun engang var. Hendes tro og hendes position i verden som den er nu, må sammenlignes med, hvad den kunne være, hvis hendes vej hele tiden var fremad og opad. Menigheden vil vejes på helligdommens vægte. Hvis hendes karakter og åndelige status ikke svarer til de gaver og velsignelser Gud har givet hende, vil hun findes for let. Lyset har skinnet klart og bestemt på hendes stivej og lyset fra 1882 drager hende til regnskab. Hvis hendes talenter ikke er udnyttet og hendes frugter ikke er fuldkomne for Gud, hvis hendes lys er blevet mørke, er hun i virkeligheden fundet for let. Kundskab til vor tilstand, som Gud ser den, er som skjult for os. Vi ser, men fatter ikke; vi hører, men forstår ikke; og vi hviler ligeså ubekymrede som om skystøtten om dagen og ildstøtten om natten, hvilede over vor helligdom. Vi bekender at kende Gud og tro sandheden, men i gerninger fornægtes han. Vore handlinger er direkte modsat til sandhedens og retfærdighedens principper, hvilke vi bekender at blive styret af.