I bestræbelsen for at gennemføre deres vilje står sådanne, som af naturen har en stærk fantasi, i fare for at bedrage både sig selv og andre. De samler på uovervejede udtalelser, en anden er kommet med og betænker ikke, at ordene måske var overilede og derfor ikke er udtryk for talerens virkelige mening. Men disse uoverlagte bemærkninger, der ofte er så intetsigende, at de ingen opmærksomhed fortjener, lægges under Satans forstørrelsesglas, betragtes og gentages, indtil muldvarpeskud bliver til bjerge. Adskilte som de er fra Gud, bliver de, der nærer ond mistanke, et bytte for fristelse. De er næppe vidende om, hvor stærke deres følelser er, eller om virkningen af deres ord. Medens de fordømmer fejl hos andre, ligger de selv under for langt større fejl. Et følgerigtigt liv - hvilket klenodie!