Her har Kristus givet os en meget vigtig lektie. Med sin lære opmuntrer Han os ikke til dovenskab. Hans eksempel viste det modsatte. Kristus var en alvorlig arbejdsmand. Hans liv var selvfornægtende, flittigt, udholdende, virksomt og sparsommeligt. Han ville lægge den fare frem for os, der er i spise og drikke som altafgørende. Han afslører resultatet ved at hengive sig i appetittens udsvævelser. De moralske kræfter svækkes, så at synden ikke ser så syndig ud. Forbrydelser funkler klart, og de nedrige lidenskaber kontrollerer sindet, indtil det generelle fordærv rykker de gode principper og impulser op med rode, og Gud bespottes. Alt dette er resultatet af at spise og drikke overmål. Dette er de vilkår som han erklærer vil være ved hans genkomst.