Gud er meget nådig. Han har hegnet op for Dr. Russels vej, gang på gang, for hans bedste. Gud har allernødigst båret over med Dr. Russell, og givet ham bevis, som har indprentet hans sind for tid til anden, så har han vendt sig igen til sin vantro, og gemt på mørket, ligesom de utroende jøder gjorde. Han har utaknemmelighed mod sin bedste ven, i sin urimelig vantro. Når [24] han ser bekendende kristne vandre upålidelig med deres trosbekendelse, og vantroen styrkes, bliver troen meget omtåget. Men Gud er uforanderlig; og alle hans løfter er på betingelse af lydighed. Når hans børn opfylder betingelserne, er der ingen tøven fra Guds side. Tro har ikke mistet sin kraft, ej heller har den ydmyge lydighed mistet sin løn. Gud har æret sine børn uanset om de har svigtet deres synder, og troet på ham, og vandret i sandheden. Kristus kunne ikke gøre mange mægtige gerninger i Nazaret, på grund af deres vantro. Gud vil ikke tvinge Dr. Russell til at tro. Han vil give Ganske meget lys, og hvis han ikke følger lyset, hvis han finder den hedenske tvivl bedre, og tager denne tvivl til sig, åbner han sit hjertes dør helt op, og byder Satan ind. Heri er han en fjende til Kristus.