For at oprejse Sundhedsinstitutionen fra sit lave niveau i efteråret [31] 1869, til sin nuværende fremgangsrige og håbefulde tilstand, har det krævet ofre og anstrengelser som dets venner rundt omkring kun kender lidt til. Den gang havde det en gæld på 13 000$, og der var kun otte betalende patienter på institutionen. Og endnu værre, de gjorde tidlige ledere dens venner modløse, så de ikke havde hjerte til at skaffe midler, og opløfte gælden, eller anbefale syge til at benytte sig af institutionen. Det var disse problematiske ting som fik min mand til at beslutte at institutionens ejendom måtte sælges for at betale gæld, og restbeløbet kunne refunderes til aktiehaverne, i forhold til deres indskud. Men en morgen, under bøn ved familiealteret, kom Guds Ånd over ham, da han bad efter guddommelig vejledning om de ting der angik institutionen, og han udbrød, med bøjede knæ: ”Herren vil forsvare alle de ord han har sagt i synet om Sundhedsinstitutionen, og den vil oprejses fra sin lave tilstand, og vokse storartet.”