Men vor særlige tro må ikke diskuteres med patienter. Deres tanker bør ikke bruges unødigt på emner, hvor vi er anderledes, medmindre de selv ønsker det, og man bør være meget forsigtige, med at ikke forurolige tankerne og tilskynde dem til vor særlige tro. Sundhedsinstitutionen er ikke det sted der ligger forrest for diskussioner på vore trospunkter, hvori vi er anderledes med den religiøse verden generelt. De havde bedemøder på instituionen, hvor alle tager del, hvis de vil, og der er en rigdom at dvæle ved, når det gælder bibelreligion, uden anstødelige forskelspunkter. Den tavse indflydelse vil gøre mere end åbenlys kontroverser. Når der opfodres til bedemøder, har nogle sabbatsholdere følt at de må indføre sabbaten, og den tredje engels [11] budskab, ellers bliver de ikke frie. Dette er karakteristisk for snæversynede. Patienter der ikke kender til vor tro ved ikke hvad den tredje engels budskab betyder. Dette er karakteristisk for snæversynethed. Patienter der ikke kender til vor tro, ved ikke hvad det betyder, ved den tredje engels budskab. Belæringen bag disse termer uden en klar forklaring af dem, vil blot skade. Vi må møde folk der hvor de er, og alligevel må vi ikke ofre nogen af sandhedsprincipperne. Bedemødet vil vise sig som ven velsignelse for patienter, sygehjælpere og læger. Korte og interessante bedestunder og fælles andagtsstunder, vil øge patienternes tillid til deres læger og hjælpere. Hjælperne må ikke undvære disse møder på grund af arbejde, uden det er absolut nødvendigt. De behøver dem, og de bør glæde sig ved dem. Afholdes der derved regelmæssige møder, får patienterne tillid til institutionen, og føler sig mere hjemme. Og derved beredes vejen for at sandhedsfrøene slår rod i nogle hjerter. Disse møder interesserer særlig nogle, der bekender sig at være kristne, og gør godt indtryk på dem som ikke gør det. Den gensidige tillid bliver større for hinanden, og fordommene svækkes, og fjernes i mange tilfælde helt. Så bliver man ivrige efter at komme til sabbatsmødet. Der, i Guds hus, er der plads til at tale om vore trospunkter, dvæle ved den nærværende sandheds klare punkter, og med Kristi [12] ånd, i kærlighed og ømhed, gøres alles hjerter opmærksom på det nødvendige i at adlyde alle Guds pålæg, og lade sandheden overbevise hjerter.