“Og da han gik ind i en landsby, mødte han ti spedalske mænd; de blev stående langt fra ham og råbte og sagde: »Jesus, mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han til dem: »Gå hen og lad jer syne af præsterne!« Og det skete, mens de gik derhen, blev de renset. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj røst. Og han kastede sig ned på sit ansigt for hans fødder og takkede han; og det var en samaritaner. Da tog Jesus til orde og sagde: »Var der ikke ti der blev renset? hvor er de ni? Var der ingen andre end denne fremmede, der vendte tilbage for at give Gud ære?« Og han sagde til ham: »Stå op, drag bort; din tro har frelst dig!« Her er en lektie til os alle. Disse spedalske var så fordærvede af sygdom, at de var blevet udstødt af samfundet, for [39] at ikke smitte andre. De havde fået lagt disse grænser af myndighederne. Jesus fik øje på dem, og de råbe i deres store lidelse på ham, som alene havde kraft til at helbrede dem. Jesus bad dem lade sig tilse af præsterne. De havde tro til at begynde denne vej, troen på at Kristi kraft kunne helbrede dem. Idet de gik deres vej, indså de at den frygtelige sygdom havde forladt dem. Men kun én nærede taknemmelighed, og dyb gæld til Kristus for det store arbejde der var gjort for ham. Han vendte tilbage, lovpriste Gud på vejen, og faldt i største ydmyghed for Kristi fødder, anerkendte det arbejde der var gjort for ham i taknemmelighed. Og det var en fremmed mand. De andre ni var jøder.