[48] Bro. og søster Palmer efterligner ikke den selvfornægtende og selvopofrende Genløser. Da de var på Institutionen var deres indflydelse ikke så godt som den burde have været. De er for tæt bundet i selviskhed, og begge er de langt fra at elske deres næste som sig selv. Bror Palmer har større interesse i og kærlighed for sandheden end søster Palmer. Men hans sind blev formet rigtig meget af hans hustru. Selviskheden har bundet sig om hende, som med jernhænder. Hendes har ikke en ånd der er i overensstemmelse med Kristi ånd og liv. De elsker ikke deres næste, sådan som Kristus elsker. I sin religiøse erfaringer har søster Palmer ikke bevist at hun har den kærlighed, som overhoved kan lignes med Frelserens. Elske hinanden, siger Kristus, ligesom jeg har elsket jer. Denne befaling, rækker ikke kun ud til vor egne families medlemmer. Den rækker ud til vore brødre, søstre og endog ikke-troende. Den største kærlighed som søster Palmer har nogen sinde har haft til sig selv, har stået direkte i vejen for hendes åndelige vækst, og fik den lov at fortsætte, vil den visselig forhindre hende i at udvikle en kristen karakter. Søster Palmer har bedraget sig selv. Hun tror hun står godt over for Gud, selvom budskabet til Laodikæa menigheden gælder hende. ”Jeg kender dine gerninger, [det er ikke den bekendelse som Gud ser] du er hverken [49] kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund. Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget«, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.”