Når bror Palmer giver et beløb til Guds sag, er han tilbøjelig til at tro at hans pligt er gjort. Men der er et arbejde som vil gå tættere på bror og søster Palmer end dette. Det er at blive mere høflige, frisindede, og ikke så følsom over for livet små genvordigheder. Det er deres mål at få andre til at se tingene som de selv ser det. Det er det daglige frisind, og arbejdet på at gøre andre glade, i stedet for at leve for sig selv. Hvis vi følger Kristus må vi praktisere den praktiske daglige selvfornægtelse, og bære korset. Både bror og søster Palmer har lektier at lære i den retning, før de kan blive sande Kristi efterfølgere. Elske hinanden ligesom jeg har elsket jer, er Kristi befaling. Søster Palmer har ingen erfaring i den retning. Hun har en kold og usympatisk natur, som må forvandles, før hun kan regnes som værdig bland skaren, der gennemgår den store trængsel, og som har vasket deres klæder, og gjort dem hvide i Lammets blod. Bror og søster Palmer, I har et vaskearbejde arbejde at gøre, og fjerne defekterne fra jeres [51] karakterklæder. Ingen kan gøre dette for jer, og I kan ikke stå med den pletfrie skare, med mindre I gøre dette. Disse svagheder er naturlige for søster Palmer. Hendes selviskhed har vokset med hendes vækst, og blevet stærkere hos hende, indtil det er indvævet i alle fibre i hende. Intet andet end Kristi blod kan fjerne dette fastgroede onde. Bror Palmer har været mere eller mindre påvirket af sin hustru, og formet af hendes ånd. I et vist omfang har han set hendes fejl, men han mente at det ikke nyttede at gøre noget med hende, når det gælder disse ting, er til sidst blevet påvirket i samme retning.