De bidrag hebræerne opkærvede til religiøse og næstekærlige formål talte i alt en fjerdedel af deres indtægt. Så tung skat var der på folkenes ressourcer at det kunne forventes at de blev reduceret til armod; men tværtimod, den trofaste overholdelse af disse regler var en af grundende for deres velstand. Malakias 3,11. Skal vi, som nyder evangeliets fulde lys og privilegier, kun være tilfreds med at give minde til Gud, end dem der levede i den tidligere og mindre begunstigede forvaltning? Nej, eftersom de velsignelser vi nyder er større, skal vor forpligtelser ikke være tilsvarende større?