Da martyrdommens krone blev presset ned over hans pande, blev han spæret inde i et fangehul, berøvet god mad og klæder, og adskilt fra hans mange venner; men en, eller nogle gange to, var hos ham for at modtage de ord som Gud talte til ham for at komme ned til os. Men i hans første svar, som blev givet til tyrannen Nero, sagde han: ”Ingen kom mig til hjælp, men alle svigtede mig.” En isoleret fange, på prøve for sit liv, forfulgt og opgivet. Men tænkte Paulus over at han gjorde et stort offer i sit religiøse liv? Der kom disse ord til os fra ham: “Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.” Han forsikrer at han har modtaget den højeste trøst: ”Trøst har jeg fået i fuldt mål og glæde i overflod midt i al vor trængsel.” Denne troshelt har givet sit vidnesbyrd, der varer ud i evigheden, for denne tids arbejde. Han formede de tiders karakter hvori han udlevede sin religiøse erfaring og hans kraftfulde forstand.