Paulus liv var en succes. Paulus indflydelse og arbejde, den stor reformator, kan aldrig gå til; de udødeliggøres. Hans kristne karakter skinner frem med himmelhvælvingens klarhed. Hele Paulus’ kristenliv var en forberedelse til det fremtidige, evige liv. I det sorte hul, en fange for Gud, så hen over sit liv med tilfredshed, og vidende at han ikke havde ført spillet og tabt, så udbrød han: ”Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret.” Så fæstner han sine øjne på de usynlige ting, det evige liv, som har været det inspirerende motiv for hans kristenliv, og i den forvisning udbryder han: ”Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.”