Jeg fik vist at der hos nogle af dem der arbejder på kontoret, ikke er en oprigtig sans for religiøse ting. Dem som har forladt Østkysten for at tage til Stillehavskysten bør ikke, i deres daglige og religiøse liv, føre sig sådan at det ikke er efterligning værdig. De vanærer og fejlfremstiller dem som ikke er forbundet med arbejdet i øststaterne. De bør være forsigtige med deres optræden. Deres daglige religiøse liv er meget mangelfuldt. Evige interesser sættes under det timelige. Jeg så at under fleres navne, der nu arbejder på Signs-kontoret, stod der skrevet i himlens optegnelsesbøger: ”For let – vejet på vægten og funden for let.” Idet Dommerens ransagende øjne hvilede på disse upålidelige mennesker, blev de blege i ansigterne, og rædsel greb dem. Nogle var ikke skyldig i nogen stor fejl, men de havde ikke ladet deres lys skinne ud for mennesker, så andre når de ser deres gode gerninger, vil genspejle ære til Gud. I som arbejder på kontoret kan selv få nytte af de religiøse privilegier hvis I vil, så at I kan få åndelige styrke til at bruge og anvende den til egen og andres gavn. Bedemøderne forsømmes, religiøse pligter efterlades ugjort, og samvittigheden tages let. Hvad siger denne åndelige ladhed til fordel for Kristus? Netop dette, at jeres egen forretning, eller det mekaniske arbejde som du involveres, er af større betydning end Guds tjeneste.