Israel had had abundant occasion for rejoicing. The land to which the Lord had brought them was a land flowing with milk and honey. During the wilderness wandering, God had assured them that He was guiding them to a country where they need never suffer for lack of rain. "The land, whither thou goest in to possess it," He had told them, "is not as the land of Egypt, from whence ye came out, where thou sowedst thy seed, and wateredst it with thy foot, as a garden of herbs: but the land, whither ye go to possess it, is a land of hills and valleys, and drinketh water of the rain of heaven: a land which the Lord thy God careth for: the eyes of the Lord thy God are always upon it, from the beginning of the year even unto the end of the year."


Profeter og konger kapitel 10. 71.     Fra side 135 i den engelske udgave.tilbage

En streng tilrettevisning

Israel havde meget at glæde sig over. Herren havde ført dem til et land, som flød med mælk og honning. Under ørkenvandringen havde Gud forsikret dem om, at han var i færd med at føre dem til et land, hvor de aldrig behøvede at mangle regn. "Thi det land, du skal ind og tage i besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din sæd, måtte du vande landet med din fod som en urtehave; nej, det land, I skal over og tage i besiddelse, er et land med bjerge og dale, der drikker vand, når regnen falder fra himmelen, et land, som Herren din Gud har omhu for, og som Herren din Guds øjne stadig hviler på, fra årets begyndelse og til dets slutning."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.