At last, their voices hoarse with shouting, their garments stained with blood from self-inflicted wounds, the priests become desperate. With unabated frenzy they now mingle with their pleading terrible cursings of their sun-god, and Elijah continues to watch intently; for he knows that if by any device the priests should succeed in kindling their altar fire, he would instantly be torn in pieces.

Præsterne har efterhånden råbt sig hæse. Deres klæder er plettede af blod fra de sår, som de har tilføjet sig selv, og til sidst bliver de fuldstændig vanvittige. Med et uimodståeligt raseri skiftevis bønfalder og forbander de deres solgud. Elias følger dem med anspændt opmærksomhed, for han ved, at han øjeblikkelig vil blive revet ihjel, hvis det på en eller anden måde lykkes præsterne at antænde deres alterbål.