Unashamed, unterrified, the prophet stands before the multitude, fully aware of his commission to execute the divine command. His countenance is lighted with an awful solemnity. In anxious expectancy the people wait for him to speak. Looking first upon the broken-down altar of Jehovah, and then upon the multitude, Elijah cries out in clear, trumpetlike tones, "How long halt ye between two opinions? if the Lord be God, follow Him: but if Baal, then follow him."

Uden skam og frygt står profeten foran den vældige forsamling. Han er sig fuldt bevidst, at det er hans pligt at efterkomme den guddommelige befaling. Hans ansigt er præget af en forklaret alvor. Folket venter ængsteligt på, at han skal tale. Elias kaster først blikket på Herrens nedbrudte alter, dernæst på folkeskaren. Så råber han med en klar røst, der minder om lyden af en basun: "Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Baal Gud, så hold eder til ham!"