But a reaction such as frequently follows high faith and glorious success was pressing upon Elijah. He feared that the reformation begun on Carmel might not be lasting; and depression seized him. He had been exalted to Pisgah's top; now he was in the valley. While under the inspiration of the Almighty, he had stood the severest trial of faith; but in this time of discouragement, with Jezebel's threat 162 sounding in his ears, and Satan still apparently prevailing through the plotting of this wicked woman, he lost his hold on God. He had been exalted above measure, and the reaction was tremendous. Forgetting God, Elijah fled on and on, until he found himself in a dreary waste, alone. Utterly wearied, he sat down to rest under a juniper tree. And sitting there, he requested for himself that he might die. "It is enough; now, O Lord," he said, "take away my life; for I am not better than my fathers." A fugitive, far from the dwelling places of men, his spirits crushed by bitter disappointment, he desired never again to look upon the face of man. At last, utterly exhausted, he fell asleep.

Når mennesker har vist stærk tro og vundet herlige sejre, indtræder der ofte en reaktion. Sådan gik det også Elias. Han frygtede for, at den reform, som var blevet indledt på Karmel, ikke ville vare ved. Han blev overvældet af nedtrykthed. Han var blevet hævet til Pisgas tinde, men nu var han helt nede i dalen. Da den Almægtiges kraft hvilede over ham, bestod han en overvældende trosprøve; men nu, da han havde tabt modet og Jesabels trussel ringede i hans ører og Satan tilsyneladende stadig benyttede denne onde kvinde til at lave intriger, mistede han sit tag i Gud. Han var blevet højt ophøjet, og reaktionen var overvældende. Elias glemte Gud og fortsatte sin flugt. Til sidst befandt han sig alene i en ørken. Her satte han sig mæt og udmattet under en gyvelbusk for at hvile sig. Mens han sad der, bad han om at måtte dø. "Nu er det nok, Herre; tag mit liv, thi jeg er ikke bedre end mine fædre!" Han var flygtning. Han befandt sig langt borte fra menneskelig bebyggelse. Hans mod var knust af bitter skuffelse. Han ønskede aldrig at møde mennesker mere. Han var fuldstændig udmattet og faldt til sidst i søvn.